Sæsonkorrektion af detailhandelens omsætningsindeks og godsmængder

Årsagen til at tidsserierne detailhandels omsætningsindeks og godsmængderne bliver sæsonkorrigeret er, at der er en tydelig sæsonvariation, og denne effekt kan ved at sæsonkorrigere den observerede tidsserie, blive taget ud af tidsserien, for herved at opnå mulighed for at sammenligne udviklingen fra en periode i forhold til en anden periode.

 

Ved beregningen af sæsonkorrektionen er der blevet benyttet metoden X-12-ARIMA og programmet JDemetra +.

 

Der er blevet benyttet en direkte metode til at sæsonkorrigere detailhandels omsætningsindeks, og godsmængderne. Ved sæsonkorrektion af de to tidsserier er der også lavet korrektion af de faktiske tal i forhold til kalendereffekten. For detailhandlens omsætningsindeks, er der blevet benyttet den multiplikative model, mens der for godsmængderne er blevet benyttet den additive model.

 

Detailhandlens omsætningsindeks

Detailhandelens omsætning, har en tydelig sæsonvariation, i figur 1 er de sæsonmæssige udsving vist for at tydeliggøre variationen.

 

Figur 1. Detailhandlelens omsætningsindeks, sæsonvariation

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016

 

Den langsigtede trend er vist i figur 2, trend viser den langsigtede udvikling som tidsserien bevæger sig efter. En trend kan også findes ved at lave et glidende gennemsnit af en tidsserie.

 

Figur 2. Detailhandlelens omsætningsindeks, trend serie

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016

 

Den irregulære komponent er den del af en tidsserie, hvor ændringer ikke sker på baggrund af sæsonvariation, og heller ikke sker som en del af den langsigtede trend. Det er muligt at identificerer, den irregulære komponent, når sæsonvariationen og trend er fundet.

 

Figur 3. Detailhandlelens omsætningsindeks, irregulære komponent

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016

 

Ved sammenligning af den faktiske- og den sæsonkorrigeret indeks for detailhandlens omsætning, er det muligt at se trend, den irregulære komponent, i de sæsonkorrigerede tal. I figur 4 er der lavet en sammenligning af de faktiske tal og sæsonkorrigerede tal.

 

Figur 4. Detailhandlens omsætningsindeks, faktiske og sæsonkorrigerede

 

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016

 

Godsmængderne

Sæsonvariationen for godsmængderne efter fragtvej, fra Grønland og til Grønland er vist i figur 5.

 

Figur 5. Godsmængder efter fragtvej, sæsonvariation

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016

 

Sæsonvariationen af godsmængder efter fragtvej, illustrere at der er stor forskel i godsmængde i sommerperioderne i forhold til vinterperioderne, både for godsmængder fra Grønland og til Grønland.

 

Trend for godsmængderne er vist i figur 6, og den illustrerer at der har været en nedadgående trend de senere år, dog blev den nedadgående trend vendt i 2015, der har været en stigende trend i 2015.

 

Figur 6. Godsmængder efter fragtvej, trend serie

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016

 

Den irregulære komponent for godsmængderne er vist i figur 7. Det kan ses at der har været nogle betydelige spring. Den irregulære komponents bevægelse sidst i perioden af 2015 for gods fra Grønland, tyder dog på at godsmængderne er blevet forskubbet, så de mindre mængder, der har været i 4. kvartal, er opvejet af stigninger i 3. kvartal 2015 og i 1. kvartal 2016.

 

Figur 7. Godsmængder efter fragtvej, irregulære komponent

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016

 

De faktiske tidsserier og sæsonkorrigerede tidsserier er vist for godsmængderne efter fragtvej i figur 8.

 

Figur 8. Godsmængder efter fragtvej, faktiske og sæsonkorrigerede

Anm.: Sæsonkorrektion pr. 1. kvartal 2016